Betingelser

Følgende betingelser er gældende for fotograferinger booket hos Fotograf Ida Dragvik. 

Betingelserne accepteres ved booking.

Levering

1.1 Digitale fotos leveres i fuld opløsning med mulighed for skærm optimeret opløsning.

1.2 Tilkøbte digitale fotos leveres ligeledes i fuld opløsning med mulighed for skærm optimeret opløsning.

1.3 Er der aftalt andet ift. levering af fotos, leveres de ifølge den pågældende aftale på skrift. F.eks. ved tilkøb af fotopakker med digitale fotos, print osv.

1.4 Printede fotos leveres enten ved post eller afhentning i 8643 Ans By.


Booking

2.1 Bookinggebyret er et ikke refunderbart gebyr, som betales ved booking af fotograferingen. Denne er til for at holde datoen så der ikke bookes øvrige fotograferinger denne dag.

2.2 Aflyser fotografen tilbagebetales bookinggebyret.

2.3 Ved aflysning vil fotografen være behjælpelig med at finde øvrige fotografer, så dette "arbejde" ikke pålægges kunden.

2.4 En booking er ikke bindende før bookinggebyret er betalt.


Ophavsret

3.1 Alle fotos er dækket af ophavsretten og må ikke videresælges, sker det, vil der opkræves et gebyr regnet ud fra omstændighederne.

3.2 Som køber af billeder får man brugsret, dvs. man må frit bruge billederne på sociale medier.

3.3 Ved frikøb køber man retten til billederne, hvorpå de kan bruges frit. Kan man ikke fremvise kvittering på frikøb, vil der opkræves et gebyr.


Redigering

4.1 Almindelige rettelser som lysne/mørkne fotos er inkluderet i prisen, også efter aflevering af billeder og kunden ønsker det rettet.

4.2 Ønskes større rettelser såsom at fjerne genstande/mennesker fra billedet, bytte ansigter ud og lignende større redigeringsopgaver, kan der pålægges et gebyr såfremt det ikke var aftalt på forhånd.

4.3 Billederne må ikke efterbehandles af øvrige personer eller fotografer uden tilladelse fra oprethaver/fotograf Ida Kristina Dragvik Dalgaard.


Deling

5.1 Ved booking giver man samtykke til, at billeder fotograferet af Ida Kristina Dragvik Dalgaard deles på firmaet Fotograf Ida Dragviks sociale medier, hjemmesider, brochurer etc.

5.2 Ønsker man ikke at samtykke, skal samtykket skriftligt tilbagetrækkes pr. mail, såfremt man ikke ønsker at figurere på disse platforme. Dette ansvar ligger alene på kunden.

5.3 Der tages hensyn til tidspunktet for deling af billederne, så kunden har mulighed for at dele billederne først f.eks. ved hemmelige bryllupper, barnedåb, fødsel, graviditet eller lignende.

5.4 Har man sagt ja til at stå model til en gratis fotografering, mod at billederne må bruges kommercielt og man ønsker at tilbagetrække samtykket til dette, betales fotograferingens fulde pris takseret ud fra dagsprisen på hjemmesiden.


Konkurrencer

6.1 En hvilken som helst vunden præmie i en konkurrence lavet af Fotograf Ida Dragvik kan ikke byttes til kontanter eller anden præmie.

6.2 Præmien skal bruges senest 1 år fra man er bekendtgjort den, herefter frafalder gevinsten.


Prisændringer

7.1 Ved booking af fotografering fastsættes prisen også, det vil sige at der ikke kan ske prisændringer på den pågældende fotografering.

7.2 Er der ikke betalt bookinggebyr før en prisændring, vil fremtidige bookinger takseres til ny pris.